Idegrundlag
Slagelse er en stor by med traditioner for lokal bryggeridrift. I 1963 lukkede
Slagelse Bryghus efter 115 år. I disse tider, hvor mikrobryggerier skyder op rundt
omkring i landet, og hvor der er voksende interesse for kvalitetsøl og specialøl, må
det være på sin plads, at Slagelse Bryghus vækkes til live igen.
Det er min idé og intention at producere godt øl efter traditionelle principper til glæde for
alle med smag for de ædle dråber.
Jeg håber, at de, der har kendskab til Slagelse Bryghus og anden lokal ølhistorie, vil kontakte mig.
Det være sig med billeder, genstande, reklamer m.m. Jeg vil meget gerne tage billeder heraf til
denne hjemmeside.
Vores produktion vil til en begyndelse være af beskedent omfang. Vi vil maile ud til dem,
der er tilmeldt vores nyhedsbrev, om, hvornår det er muligt at købe vores produkter.
Salget foregår direkte fra bryggeriet.
De bedste hilsner
John Serritzlev